Global Stay Tours
Organisation:
SPOR MEDIA
Pulje:
Civilsamfundspuljen
Bevillingstype:
Indsats for Folkeligt Engagement (under 200.000 kr.)
Projekt start:
05.11.2021
Projekt slut:
30.06.2023
Beviliget beløb:
199.995,00 kr.
Indsatsen vedrører følgende verdensmål:
- Mål 1: Afskaf fattigdom
- Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
- Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
- Mål 13: Klimaindsats
- Mål 17: Partnerskaber for handling
Indsatsen foregår i følgende lande:
- Bolivia
- Denmark
- Kenya
Ansøgningstekst:
Resume:
Global Stay Tours er digitale studierejser for danske elever til Kenya eller Bolivia. ’Rejserne’ organiseres af Spor Media sammen med Globale Gymnasier i Danmark, Nafsi Africa i Kenya og Teatro Trono i Bolivia. Deltagende lærere og elever involveres i planlægning af den enkelte tur og sikrer indholdsmæssig relevans for alle. Under ’rejsen’ bliver eleverne guidet af en gruppe unge lokale kulturarbejdere, og sammen udforsker de Verdensmåls-udfordringer relateret til f.eks. klimaforandringer, bæredygtigt forbrug eller ulighed mellem kønnene. Deltagelsen af unge tour-guider fra Kenya og Bolivia og det direkte møde er bærende for formålet: at skabe erkendelse og empati, som fører til, at målgruppen engagerer sig i handlinger for en bæredygtig udvikling. Som en indbygget del af hver Global Stay Tour omsætter eleverne det umiddelbare engagement til konkrete aktiviteter eller formidlingsprodukter (f.eks. artikler, Instagram- eller Facebooksider, videoer eller podcasts), som de deler via SoMe.