Comprehensive Child Rights Programme
Organisation:
Danmission
Pulje:
Civilsamfundspuljen
Bevillingstype:
Projekt D (1 - 3 mio)
Projekt start:
01.01.2008
Projekt slut:
31.03.2011
Beviliget beløb:
2.969.007,00 kr.
Indsatsen foregår i følgende lande:
- India
Lokale partnere:
- ALC School Project
Overordnede mål :
Bekæmpelse af fattigdom og diskrimination blandt fattige og marginaliserede børn gennem myndiggørelse af børnene, deres mødre og lokalsamfund ved hjælp af rettighedsbaseret uddannelse for lighed og retfærdighed.
Umiddelbare mål :
a.At styrke viden og forståelse for børnerettigheder blandt 40.000 skolebørn, udsatte børn og 70 lokalsamfund. b.At styrke børn og kvinders aktive deltagelse i bekæmpelsen af børnerettighedsovertrædelser i 70 lokalsamfund. c.At opbygge kapacitet i Arcot Lutheran Church (ALC) og ALCs skoleprogram til at arbejde med rettigheder og udvikling.
Målgrupper :
Den primære målgruppe er 40.000 skolebørn (drenge og piger) mellem 5 og 18, primært fra marginaliserede grupper (dalitter og stammefolk) og udsatte børn, der ikke går i skole, i 70 lokalsamfund. Den sekundære målgruppe er kvinder fra dalit og stammesamfund, skolebørnenes familier, og andre aktører i 70 lokalsamfund.
Resume:
Projektets formål er at bekæmpe fattigdom og diskrimination blandt fattige og marginaliserede børn af dalitter og stammefolk i den indiske delstat Tamil Nadu. Det vil ske ved at styrke og myndiggøre børnene, deres mødre og de lokalsamfund, de kommer fra, gennem rettighedsbaseret uddannelse således at de bliver i stand til at kæmpe for deres rettigheder og få adgang til de ressourcer, som findes i det omgivende samfund. Projektets aktiviteter dækker børnerettighedsundervisning i 98 skoler, rettighedsinformationscentre på landsbyniveau i 70 landsbyer, gadeteater om rettigheder, børneparlamenter, og landsbyudviklings- og fortalervirksomhedsråd. Fortalervirksomhed for retten til uddannelse vil foregå på både lokalt og delstatsniveau.