Alleviating poverty through public-private dialogue
Organisation:
Dansk Industri
Pulje:
Civilsamfundspuljen
Bevillingstype:
Partnerskabsaktivitet
Projekt start:
15.04.2011
Projekt slut:
15.04.2012
Beviliget beløb:
493.183,00 kr.
Indsatsen foregår i følgende lande:
- Burundi
Lokale partnere:
- Chambre Fédérale de Commerce et d'Industrie du Burundi
Overordnede mål :
At reducere fattigdom og øge civilsamfundets indflydelse i Burundi ved at forbedre vilkårene for mikro, små og mellemstore virksomheder (MSMV)
Umiddelbare mål :
'- Øge dialogen mellem den private sektor og det politiske system for at forbedre vilkårene for mikro, små og mellemstore virksomheder - Øge CFCIBs interne organisatoriske kapacitet - Tilbyde services til medlemmerne af CFCIB med henblik på at styrke deres forretningsmuligheder
Målgrupper :
Den primære målgruppe er medlemmer af CFCIB, som omfatter en organisation for kvindelige iværksættere. Der vurderes at være ca. 126 medlemmer i alt. Den sekundære målgruppe er alle mikro, små og mellemstore virksomheder i Burundi Der er 3000 officielle virksomheder i Burundi og langt flere i den uformelle sektor.
Resume:
Burundi er et af fattigste lande i Afrika. Landet skal genopbygges efter borgerkrigen i 1993-2005, og der er behov for at øge antallet af arbejdspladser i den private sektor for at reducere fattigdommen. Det er nødvendigt at øge dialogen mellem regeringen og den private sektor for at forbedre mulighederne for at drive virksomhed i Burundi, og der er behov for, at den private sektor indgår i dialog med andre civilsamfundsaktører, herunder arbejdstagerorganisationer. Den private sektor har ikke været i stand til at spille denne rolle indtil nu, men for nylig blev erhvervsorganisationer i Burundi samlet i en landsdækkende paraplyorganisation, CFCIB, som har potentialet til at blive en stærk civilsamfundsaktør. Det kræver dog, at CFCIBs kapacitet øges betragteligt. Dette projekt vil gennem en række aktivitetsbaserede læringsprocesser opbygge kapaciteten i CFCIB til at indgå i politisk dialog og udbyde services til deres medlemmer med særligt henblik på at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder og dermed skabe grobund for vækst og reduktion af fattigdom.