Tilbage

Oplysningskampagne om fredsarbejde i Donbass, Ukraine

Organisation:

Foreningen Livsberigende Kommunikation (LIVKOM)

Pulje:

Oplysningspuljen

Bevillingstype:

Oplysningsaktivitet

Projekt start:

15.05.2021

Projekt slut:

15.12.2021

Beviliget beløb:

30.000,00 kr.

Indsatsen vedrører følgende verdensmål:

  • Mål 3: Sundhed og trivsel
  • Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  • Mål 17: Partnerskaber for handling

Resume:

Formålet med aktiviteten er at oplyse danskerne om konflikten i det østlige Ukraine, ved at drage paralleller til LIVKOM’s arbejde i regionen Donbass i samarbejde med vores samarbejdspartner i Ukraine, Dignity Space. CISU’s midler vil derfor bl.a. blive brugt til at oplyse den ønskede målgruppe om udfordringerne i Donbass ved at dykke ned i konfliktens forskellige problemstillinger. Konflikten i Donbass er et sammenfiltret spind af udfordringer, som bunder i alt fra ydre kampe om storpolitik og historiske bånd til indre nabokonflikter om tilhørsforhold og kultur. Det er i dette spændingsfelt, at LIVKOM har været engageret i forskellige kapaciteter, først og fremmest i kraft af LIVKOM’s støtte til at uddanne og supervisere lokale Ukrainske “Peace Engineers” (PEs), i samarbejde med Dignity Space. PEs har bevist deres kapacitet i at transformere voldelig konfrontation til fredeligt samarbejde via Nonviolent Communication (NVC).