Tilbage

ENDEMUH – “En defensa de la mujer hondureña” Videre kapacitetsopbygning til forsvar af kvinders rettigheder i Honduras

Organisation:

Mellemamerika Komiteen (MAK)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Bevillingstype:

Projekt C (0,5 - 1 mio)

Projekt start:

01.08.2014

Projekt slut:

31.07.2016

Beviliget beløb:

996.008,00 kr.

Indsatsen foregår i følgende lande:

  • Honduras

Lokale partnere:

  • Colectivo Mujeres Trabajadoras de Honduras (COMUTRAH)

Overordnede mål :

Øget respekt for kvinders rettigheder i Honduras.

Umiddelbare mål :

1) 178 medlemmer af COMUTRAH har viden om egne rettigheder samt et øget selvværd således, at de forsvarer og oplyser om kvinders rettigheder. 2) COMUTRAHs forretningsudvalg (FU) (8 personer) og 6 lokalbestyrelser (30 personer) organiserer, uddanner og støtter medlemsbasen vedrørende de rettighedsrelaterede problemstillinger kvinderne befinder sig i ud fra organisationens strategiske grundlag. 3) FU og lokalbestyrelser udøver økonomistyring, fundraising og projektledelse og sætter kvinderettigheder på dagsordenen via kommunikation og alliancedannelse.

Målgrupper :

Den direkte målgruppe er 178 medlemmer af COMUTRAH i seks boligområder (Chameleconcito, Los Laureles, Camaguey, La Sland, Tulian Campo, Concordia), samt seks lokalbestyrelser og FU. Dertil kommer COMUTRAHs 1.400 medlemmer og andre kvinder i de seks boligområder. Kvinderne er fattige og arbejder i den uformelle sektor, i hjemmet eller på fabrik og mange er enlige mødre med lavt uddannelsesniveau. Samlet set er der knapt 26.000 beboere i boligområderne, og det forventes, at alle vil blive berørt af indsatsen.

Resume:

Projektet er et toårigt projekt, der har til formål at styrke de lokale demokratiske strukturer i den honduranske kvinderettighedsorganisation COMUTRAH. Projektet finder sted i det nordøstlige Honduras omkring storbyen San Pedro Sula. Gennem projektet vil COMUTRAHs medlemmer blandt andet opnå øget viden om deres rettigheder, og COMUTRAHs forretningsudvalg og lokalbestyrelser vil få styrket deres organisatoriske kapacitet. Situationen i Honduras er kendetegnet ved en svag og ineffektiv stat, manglende respekt for basale rettigheder og høj kriminalitet. Mellemamerika Komiteen har tidligere samarbejdet med COMUTRAH, i sidste omgang gennem en partnerskabsaktivitet afsluttet i juni 2013.