Another story - en podcastserie
Organisation:
Støtteforeningen Det Danske Hus i Palæstina
Pulje:
Civilsamfundspuljen
Bevillingstype:
Indsats for Folkeligt Engagement (under 200.000 kr.)
Projekt start:
01.03.2022
Projekt slut:
01.02.2024
Beviliget beløb:
198.750,00 kr.
Indsatsen vedrører følgende verdensmål:
- Mål 4: Kvalitetsuddannelse
- Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
- Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
- Mål 17: Partnerskaber for handling
Indsatsen foregår i følgende lande:
- Palestine
Ansøgningstekst:
Resume:
Formålet med kampagnen er at engagere en ny gruppe unge danskere i en af verdens mest komplicerede og længstvarende konflikter. En konflikt som netop igen har været i en dramatisk og voldelig udvikling, og som endnu engang forstærker billedet af en uløselig konflikt mellem to parter. Vi vil nedbryde fordomme om at palæstinensere = hamas og sætte fokus på ligheder mellem at være ung i Holstebro og ung i Hebron. Produktet er en podcastserie om Palæstina. Målgruppen er danske unge i byområderne. De unge vil få en anderledes forståelse af, hvordan det er at leve under en militær besættelse, og allervigtigst hvilke mennesker der er ”på den anden side” af muren. De vil forstå, at de palæstinensiske unge på mange måder er, ligesom de selv er. De har de samme drømme og ønsker for fremtiden. De er techno-DJs, de maler graffiti, de deltager i reality-programmer, og de er med i internationale modereklamer.